Adfærdsterapi og træning
Adfærdsterapi og træning kan løse mange af de problematikker, som man kan opleve med sin hund.
-
Hunden hopper op af gæster
-
Hunden gør af naboen
-
Hunden er stresset og/eller hyperaktiv
-
Hunden kommer ikke, når du kalder
-
Hunden er angst i visse situationer (fx fyrværkeri)
-
Hunden trækker i snoren
-
Hunden gør af andre hunde
Dette er blot et lille udsnit af de mange forskellige problematikker, som vi kan hjælpe med at løse. Så tøv ikke med at tage kontakt, og fortæl os om netop Jeres situation.
Ingen dyr er ens, og ingen problematikker er ens. Derfor arbejder vi altid med den enkelte hund alene, og laver individuelt tilrettelagt terapi og træning. Vi arbejder ud fra positive metoder, som er både skånsomme ovrefor hunden og meget effektive.
Hvad får I?
Ved første konsultation taler vi om problematikken, og hunden observeres og testes i forskellige øvelser. Med udgangspunkt i hund og ejer laver vi en plan, der passer ind i jeres hverdag. Vi begynder også træningen sammen ved denne konsultation.
Det er vigtigt at huske på, at problemet som oftest ikke bliver løst på en enkelt konsultation. Vi giver kvalificerede løsningsmodeller (med baggrund i en internationalt godkendt uddannelse i hundeadfærd). Men de rigtige resultater kommer først når I arbejder med løsningsmodellerne og træner med hunden i dagligdagen.
Hvor hurtigt et adfærdsproblem bliver løst afhænger af hvilken type problem der er tale om, samt hvor meget tid og energi I kan lægge i træningen.
Den første konsultation varer 2 timer, og efterfølgende konsultationer varer 1 time. Skriftlig opsummering af konsultationen og skriftlig træningsplan kan tilkøbes.
Hvis der er grund til dét, supplerer vi adfærdstræningen med fysisk afbalancering, en snak om hundens kost eller et dyrlægebesøg.
Er I i tvivl om hvorvidt jeg kan hjælpe med netop Jeres problemstilling, så tøv ikke med at tage kontakt.